Grafik


Till forsiden
Hvem er vi
Produkter
Egenskaper
Dokumenter
Perforeringer
 Till forsiden > Egenskaper > Lysreflektion
SitemapUtskriftsvennlig
Change language

Lysreflektion - gips spejler lys


Gipskartonoverfladen er ideel til påføring af forskellige typer maling og laminater. Overfladebeskaffenheden kan variere fra højglansoverflader til matte overflader. Til måling af lysrefleksion anvendes en standardmålemetode, DIN 5036, Teil 3. Den subjektive oplevelse kan dog variere fra de målte værdier, da man ud over refleksionsværdierne må tage hensyn til overfladens glans og struktur.

Glansen har indflydelse på spejlinger ved meget skrå lysindfald. Således giver en stor mathed en meget lille spejling. Strukturen påvirker også spejlingen. Perforerede plader tilbagekaster lys i mange retninger og giver derved en stor lysspredning. Begge dele er med til at give gipsprodukter en minimal spejling og god udnyttelse af reflekteret lys. Rum, hvor man har anvendt gipslofter opleves derfor som lyse og behagelige.

Færdigbehandlede lofter leveres som standard med Glans 5 overflade i hvid som NCS 0700. Lakoverfladen har en fin, mat struktur, som giver en stor lysspredning og derfor sikrer en optimal udnyttelse til arbejdslys uden generende refleksioner. Funktionelt kan overfladen med fordel anvendes i rum, hvor der arbejdes ved EDB-skærme. Glans 5 maling og mørke farver giver langt færre refleksioner men bør kun anvendes i rum, hvor der er tilstrækkelig belysning f.eks. i form af store vinduesflader.

Glans 15 overflader bør kun anvendes som effektoverflade, da der her opnås en mindre lysrefleksion og en større spejling. Funktionelt har højglans overfladerne den fordel, at de er nemmere at rengøre, og at smuds er mindre tilbøjelig til at fæstne sig på overfladen.

Lysrefleksion
Målinger af refleksion er udført i henhold til DIN 5036,Teil 3, DLO måleinstruktion B15-1:

Produkt Overflade
Refleksion
Quadril Q1 Glans 5 75,1%
Micro M1 Glans 5 72,1%
Globe G1 Glans 5 72,8%
Globe G1 Glans 15 71,5%
Regula R Glans 5 82,6%
Regula R Glans 15 80,8%
Regula foliebelagt Hvid
86,3%

Grafik
© Danoline E-mail:
Seneste revisjon : Lørdag 13. Nov., 2004
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!