Afmærkning
Væglistens højdeplacering afsættes på vægge og søjler. Væglistens underkant er også loftfladens underkant.
| Kantlister
Profilerne fastgøres med skrueafstand på maks. 300 mm. Der skal vælges befæstigelse efter underlaget. I indvendige hjørner lægges det ene profil over det andet eller der skæres i gering. Udvendige hjørner skæres altid i gering.
| Inddeling
Loftet inddeles normalt efter midten, således at tilpasningerne ved væggene bliver lige store. Bemærk at placering af armaturer og ventilation kan have indflydelse på opdelingen.
| Opstropning
Justerbare stropper ophænges i øjeskruer eller tilsvarende. Faste stropper fastskrues til dækket og låses som vist med et søm. I bæreprofilernes længderetning startes der med første strop 400 mm fra væggen, øvrige stropper pr. 1200 mm. Hvis der overføres belastninger fra armaturer m.v. til skinnesystemet, skal der foretages ekstra opstropning.
|
Bæreprofiler
Profilerne monteres parallelt med c/c afstand på 1200 mm eller 600 mm. Bæreprofilerne har en kobling i begge ender og kan derfor låses i forlængelse af hinanden.
| Tværprofiler
Tværprofilets hage føres ind i højre side af Bæreprofilets slids og låses fast med et let tryk nedad. Hvis Tværprofilet ikke fortsættes i nabofeltet, må hagen splittes og bøjes ud til siderne. Profiler tildannes med nedstryger, eller speciel skæreskive, skær fra den behandlede side.
| Justering
Når hele bæresystemet er monteret, kontroleres retvinklethed. Stropperne justeres, så de er stramme og loftfladen er plan.
| Elementer
Loftet lukkes, når installationsarbejderne er færdige. Anvend rene bomuldshandsker ved montagearbejde. Tilpasning af elementerne foretages med fintandet sav eller med en stanleykniv. Arbejdet udføres fra forsiden. Elementerne lægges løst på plads i bæresystemet.
|