Grafik


Till forsiden
Hvem er vi
Produkter
Egenskaper
Dokumenter
Perforeringer
SitemapUtskriftsvennlig
Change language

Montasje


Corridor 300
Selvbærende


Alment for montage og opbevaring
Der bør ikke opbevares eller monteres lofter i rum med en større relativ fugtighed end 70%, med mindre andet er angivet se afsnittet Fugt . Det er ligeledes vigtigt, at der tages hensyn til andre arbejder, f.eks tekniske installationer, inden den endelige montage foretages. Det er vigtigt af hensyn til det endelige resultat at lofterne monteres retvinklede. Det gør også montagen enklere og hurtigere. Det vil også være nemmere at udføre tilsyn med bagvedlliggende installationer da retvinklede loftmontager er enklere at lave demontering på. Lofter anbefales ikke monteret ved en vedvarende temperatur over 50°C.
Afsætning
Væglisternes placering afsættes på vægge og søjler. Underkanten af loftet er lig med underkanten af væglisten.
Kantlister
Profilerne fastgøres med skrueafstand på maks. 300 mm. Der skal vælges befæstigelse efter underlaget. I indvendige hjørner lægges det ene profil over det andet eller der skæres i gering. Udvendige hjørner skæres altid i gering.
Inddeling
Loftet inddeles normalt efter midten, således at tilpasningerne ved væggene bliver lige store. Bemærk at placering af armaturer og ventilation kan have indflydelse på opdelingen.
Stropper til bæreprofiler
Ved retningsskift, side-korridorer og som flåde, anvendes nedstroppet T-bæreprofil. Den maksimale afstand fra væggen til første strop er 300 mm, øvrige 750 mm i c/c-afstand.

Opstropning af Flexprofil
Hvis Flexprofilet brydes af hensyn til armaturer, installationer eller andre gennemføringer, må Flex-profilet opstroppes.
T-bæreprofil 65020
Elementer der bæres af T-bæreprofiler skal sikres mod udskridning. Sikringen kan udføres med påskruet vinkel eller båndjern. Korridorelementer, der ligger som flåder, skal sikres for hver 6. element.
Justering
Hvis der indgår T-bæreprofiler i loftet skal stropperne justeres, så de er stramme. Kontroller også planhed af loftfladen. Ved retningsskift skal T-bæreprofilen fastgøres til vægkonstruktionen.
Elementer
Loftet lukkes først, når installationsarbejderne er færdige. Flexprofilet skydes ind over elementernes gipsbæreliste, inden montagen. Flexprofilet må højst være 6 mm kortere end loftelementerne. Elementerne lægges på plads i vægbærelisten og skubbes tæt sammen. Anvend bomuldshandsker ved montagen. Tilpasning af elementer foretages med en fintandet sav eller hobbykniv.
Grafik
© Danoline E-mail:
Seneste revisjon : Torsdag 9. Dec., 2004
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!